Natur

Geologi

Tarup-Davinde har en helt særlig geologisk historie - her kan du blive klogere på istid og sten.

Geologisk lokal historie

Tarup-Davinde er et besøg værd, et kulturlandskab skabt af isen, gravet af mennesker og overtaget af naturen.

Historien om Tarup-Davinde starter under sidste istid. Fra vores nordiske nabolande ankom en gigantisk gletsjer til Tarup-Davinde for ca. 60.000 år siden. Her begyndte den at smelte og efterlod store mængder af sand, grus og sten i lag op mod 20 m på en smeltvandslette, der strakte sig fra Rolfsted ud til Højby. Nye gletsjere gled hen over området og efterlod aftryk i landskabet, som åsen Ibjerg.

De store mængder grus i undergrunden, satte Tarup-Davinde på landkortet, som en vigtig råstofkilde for byggebranchen, der været gravet grus siden 1920 og graves fortsat. Den teknologiske udvikling har med tiden gjort det muligt at grave ned under grundvandsspejlet, det har skabt en mosaik af søer i landskabet. Tarup-Davinde opkøber udtjente reetablerede grusgrave og sørger for området bliver tilgængeligt for offentligheden og hjælper med at skabe nyværdifuld natur.

Geostien, Stensletten ,Nautilen og Stenmuseum.

Hop på den 450 m lange Geosti ved P-pladsen på Rolighedsvej 100, 5220 Odense SØ. Geostien er en kampestens tarzanbane, hvor du kan hoppe på stenene helt op til det flotte Fælles Mødested. Undervejs kan du blive klogere på, hvad stenene har oplevet før de havnede i Tarup-Davinde under sidste istid for 60.000 år siden, fortællingen har en poetisk vinkel.

På din vej langs Geostien, kommer du forbi Stensletten, hvor du kan eksperimentere med grus sortering, se stenene under lup, lære om de forskellige stentyper, grave efter fossile mammuttænder, eller prøv om du kan bestige de stejle grusbunker.

Nautilen placeret ved Rolighedsvej 27a - 5792 Årslev, er en kunstfærdig opsætning af kampesten, med form som en kæmpe nautil. En nautil er en blæksprutte med oprullet skal. Skallen skal illustrere jordens geologiske tidsaldre inddelt i stentyper.

Du finder en forklaring om nautilen ved at klikke på filen her.

Du har også mulighed for at besøge Davinde Stenmuseum og se den store fossil og ledeblokke samling.

Klik her og læs mere om Davinde Stenmuseum. https//davindestenmuseum.dk